Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
ind i et raskere Trav, maaske dog ogsaa fordi den nu
saae Enden paa denne kjedsommelige Skov for sig,
hvorved der aabnede sig Udsigt til menneskelige
Boliger med Staldrum. Den smalle Skovstrækning, der
endnu flankerede Veien tilvenstre, efterat de aabne
Marker havde taget fat ligeoverfor, havde allerede
næsten Charakter af en Have. Det var da ogsaa
en Planteskole, men saa gammel, at de ældste
Lærlinge allerede havde Skovtræernes Størrelse — mest
udenlandske Ege, Ahorne og Aske.
— Der er Onkel! udbrød Agnes, idet hun saae
derind. — Onkel!
Skovrideren, der stod ved den modsatte Rand af
Planteskolen ved Siden af en Karl, som gravede,
rettede sig op i sin fulde Længde og skred ivrig vinkende
henimod Vognen, der nu holdt ved en Laage.
Han hilste ligesaa fornøiet som overrasket paa
Rudolph. Men hans letbevægelige Ansigtstræk antog strax
et bekymret Udtryk, da Agnes berettede om sit Uheld.
Idet hun gjorde det, blev hun igjen rød i Hovedet, hvad
Rudolph næsten ærgrede sig over. For han skrev det
paa en overdreven kvindelig Forlegenheds Regning,
fordi hun saadan kom kjørende med en fremmed
Herre. „Hvad skal dog det generte Væsen til!" vilde
han have tænkt, hvis det havde været en Anden — men
af en eller anden Grund forekom denne unge Dame
ham at være ophøiet over den Slags overlegne
mandlige Kritik.
— Ikke noget at betyde! afbrød Skovrideren sin
Pleiedatters beroligende Forsikringer, — ja, naar du
nu maaske kommer til at ligge paa Sofaen en Uges Tid
eller to og ikke kan nyde det smukke Sommerveir, saa
længe det varer! Naa, en Lykke var det da, at Dr. Sten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
