- Project Runeberg -  Rudolph Stens Landpraksis / Første Bind /
221

(1913) Author: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

221

Muligt, saadan som jeg gjør. Der er blot det ved det,
at derved kan man lære en Del at kjende og selv have
Glæde deraf, omtrent som naar man læser en Bog i et
fremmed Sprog, som man ikke er saa helt Herre over.
Og paa den anden Side: den Fornøielse, som man
bereder Andre ved at lire saadan et Salonstykke af, er
ikke meget værd, som De jo selv bevidner. Men for
Resten vil jeg være ærlig og tilstaa, at jeg gjerne vilde
have min Kusines Fingerfærdighed.

— Lykkeligvis hører det da ikke til de uopnaaelige
Ønsker. Det kommer saamænd nok, skal De se.

— Ja, hvordan skal det komme, naar jeg ikke
lager Undervisning? Forrige Vinter var jeg i
Kjøbenhavn, og dér spillede jeg med en rigtig dygtig Lærer.
Han sagde, at jeg havde gjort gode Fremskridt. Men
ved at øve mig selv uden Veiledning kommer jeg neppe
synderlig videre.

— Ja, men det kan vel gjentages. Vinteropholdet
her er vel heller ikke saa tillokkende.

Agnes rystede lidt mismodig paa Hovedet.

— Lyst har jeg jo nok. Ikke fordi jeg ikke holder af
Vinteren her. De kan tro, her er deiligt, naar der ligger
Sne overalt. Men jeg kan dog ikke beslutte mig til at
forlade Onkel igjen — især ikke i denne Vinter, efter at
han har maattet undvære mig hele den forrige. Han
vil nok selv opfordre mig til det og lade, som om det
ikke var noget videre OfTer; men det veed jeg bedre.
Nei, nei, sluttede liim med et lille Suk: — man veed
ikke, hvor lang Tid man har at være sammen i.

— Men kjære Frøken Harstorf, hvor kommer De
dog paa saadanne Tanker? Nu er jeg virkelig glad
over at være Læge, skjøndt jeg ellers ikke haaber at
komme her i den Egenskab. Men maaske giver det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:52:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gkrsten/1/0225.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free