Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
mine Ord mere Vægt. Deres Onkel gjør paa mig
Indtryk af at have mange Aar for sig endnu. Han horer
til de magre Personer, der sædvanlig er seige og
mod-standskraftige, og med hans i enhver Henseende
frugale og sunde Levemaade har han Udsigt til at naa
en høi Alder.
— Ja, det haaber jeg med. Nei, jeg tænkte paa mig
selv.
Rudolph saae næsten bestyrtet paa hende.
-— Men De feiler da ikke noget? Deres Bryst — —
Han brød forskrækket af. Ordene vare undslupne
ham imod hans Villie.
Agnes smilede mildt og fæstede sine store mørke
Øine paa ham — Brix’s „Raadyrsøine".
— De ser det selv — og De er Læge.
Hendes vemodige Smil fik en næsten ironisk
Nuance, idet hun saaledes vendte hans Ord mod ham
selv.
Men Rudolph var altfor pinlig berørt til at opfatte
Sagen i mindste Maade humoristisk. Han begreb ikke
selv, hvorledes han havde kunnet være saa
ubetænksom og skyndte sig, om muligt at gjøre det godt igjen.
— Nei, jeg har ikke set det Ringeste, det forsikrer
jeg Dem. Mit taabelige Spørgsmaal havde
intetsomhelst at gjøre med Lægens Diagnose-Blik. Sagen er
den, at jeg for nogle Aar siden mistede en Søster, som
døde af Brystsyge —
— Og jeg mindede Dem om hende.
Atter klang der i hendes Vemod en let Overtone af
Skalkagtighed, som om hun vilde sige, at han ved
denne Forklaring ikke just havde forbedret sin
Stilling.
— De erindrede mig 0111 min Søster, nu da jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
