Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
223
kom — ikke da jeg saae Dem, men da jeg hørte Dem.
Den Sonate, som De spillede, øvede min Søster netop
paa i de Uger, da jeg læste ül Studenterexamen, og
derved havde der dannet sig en fast Ideeassociation.
— Ja, og den gjorde det lettere for Dem at læse
visse Tegn, — visse Symptomer–
— Den har ikke lettet mig nogen Ting, og jeg har
heller slet ikke ,læst Tegn’ eller Symptomer eller
saadan noget.
Hans Tone var lidt utaalmodig, saa meget mere,
som han ikke kunde nægte for sig selv, at hendes
Teints allabasteragtige Gjennemsigtighed og de store
Øine kunde have noget Mistænkeligt ved sig,
ligesom de jo ogsaa havde været Brix paafaldende. I
Sommermaanederne havde hendes Kinder været
rundere og vare ved det stadige Friluftsliv i Have og Skov
endogsaa blevne lidt solbrændte. Hendes Udseende
havde derfor ikke givet nogen Anledning til Bekymringer,
og Vennens Ytringer derom vare ganske gaaet ham ad
Glemme. Men idag gjorde den altfor ætheriske Sarthed
sig atter gjældende.
— Det kan der slet ikke være Tale om, tilføiede han
roligere. — Men da De pludselig og saa helt
umotiveret talte om at dø i Deres Ungdoms Vaar, hvad
kunde da være naturligere, end at jeg, under Indflydelse af
hin Ideeassociation–-
— Aa, det var ganske naturligt, det forstaar jeg saa
godt. De veed jo ogsaa meget bedre end jeg, at der
gives lynsnare ubevidste Slutninger, der er ligesaa
forstandsmæssige som de bevidste — og bedre — det
siger i alt Fald Onkel, at den moderne Videnskab
lærer.
Rudolph bed sig i Læben. „Det er ogsaa fordomt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
