Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
225
træffe den hos Dem paa dette Punkt. Jeg vilde aldrig
kunne tilgive mig selv, hvis jeg ved et ubetænksomt
Ord var kommet til at bestyrke Dem i en saadan usalig
Idee. Hvor ubegrundet den end er, kan den være
skadelig, og kan kun være skadelig. De maa ikke give
saadanne slemme Tanker Rum.
— Hvorfor „slemme Tanker"? spurgte Agnes; og
denne Gang havde hendes Smil intet Underfundigt ved
sig. Da hun saae ham lige ind i Øinene, var hendes
Blik fuldt af en sælsomt betagende Mildhed og
Godhed.
— Maaske er det netop gode Tanker, tilfoiede hun
— maaske de allerbedste.
— Og hvorfor skulde disse Dødstanker være de
allerbedste?
— Fordi det er det Visseste af det Visse, at Døden
tilsidst kommer og tager En, og saa var det maaske
klogt at staa paa en lidt fortrolig Fod med den.
— I vores Alder vilde jeg sige: den Tid den Sorg.
— Sorg eller — Fryd, hvem veed det? Og hvem veed,
om det ikke saa kan være for sent. Sidst da jeg var i
Kjøbenhavn, kom jeg ud paa Assistens Kirkegaard, og
dér saae jeg en gammel Pyramide af Sandsten, helt
overgroet med Vedbend og saa forvitret, at man neppe
kunde læse Indskriften. Endelig fik jeg den dog
bogstaveret sammen. Der stod: — „Tænk paa Døden, tal
om. Døden, fryd dig over Døden." Det gjorde et stærkt
Indtryk paa mig; det er den smukkeste Gravskrift, jeg
har læst, synes jeg.
— Smuk nok som Gravskrift. Men vi vil ikke tage
vort Livsmotto fra Gravstene.
— De naturligvis ikke. Som Læge er De jo forpligtet
til at fægte for Livet til sidste Fodsbred, selv om De
Rudolph Stens Landpraksis I. 15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>