- Project Runeberg -  Rudolph Stens Landpraksis / Første Bind /
226

(1913) Author: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

226

veed, at det var ti Gange bedre for Patienten strax at
dø. Det er ligesom med en Advokat, der med glimrende
Veltalenhed forsvarer en Klient som ganske uskyldig,
skjøndt han meget godt veed, at han vil blive hængt,
og ogsaa, at han fortjener det.

Rudolph kunde ikke lade være med at trække paa
Smilebaandet ved denne Sammenligning.

— Slet saa slemt er vi dog maaske ikke stillede. I
alt Fald vil jeg i dette Tilfælde med god Samvittighed
forsvare Clienten, ja jeg vil ogsaa optræde som
Anklager og anklage Deres Villie som en slem
Conspira-tor, hvis De giver Dem saadanne Tanker i Vold, i
Stedet for at tænke paa, hvad De er baade Dem selv og
Deres Nærmeste skyldig, frem for Alt Deres Onkel —

Udtrykket i Agnes’ Ansigtstræk og Blik forandrede
sig ved disse Ord, som ved et Trylleslag: det blev som
forstenet af Skræk.

— Aa Gud ... De maa ikke tale til Onkel derom!

Øinene bad endnu mere indtrængende end Læberne.

— Hører De, Hr. Sten — ikke et Ord derom til
Onkel — det vilde gjøre ham ængstelig, og af ingen
Verdens Grund ... Herre Gud, at jeg ogsaa skulde
give mig til at snakke om det! det er naturligvis bare
en Grille, og jeg taler ellers aldrig til Nogen derom —
jeg begriber slet ikke, hvordan det gik til____

Hun blev rød i Hovedet og stammede i det. For hun
vidste jo meget godt, at hun pludselig havde ladet sig
friste af en Vending i Samtalen, der gav hende en
Mulighed til at føie sig lidt for og se, hvad en Læge
vel vilde sige, eller blot hvad Ansigt han vilde sætte op,
naar hun antydede, at hun ventede at dø i en ung
Alder — en Tanke, som hun iøvrig kun til Tider led
under.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:52:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gkrsten/1/0230.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free