- Project Runeberg -  Rudolph Stens Landpraksis / Første Bind /
231

(1913) Author: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

231

— Bortset fra at jeg ikke kjører selv idag: troer du,
han vilde være bange for at betro sig selv til en Kudsk,
hvem han har betroet dig til? Eller har du allerede
glemt vores Kjøretur i Mai?

— Nei, saa utaknemmelig er jeg ikke. („Den
Kjøretur, hvor du hele Tiden vilde spørge mig ud om Hubert
og om Selskabet paa Juelsbo!")

— Ja, det vilde virkelig have været utaknemmeligt,
for det var den deiligste Maidag, som Gud lader skabe
— („ikke at tale om at du saa nydelig forraadte mig, at
du var i Ledtog med det gamle
Geheimeraadinde-Utyske paa Juelsbo om at lokke Hubert fra mig,
akkurat ligesom du nu vil berøve mig denne nye Ven, du
Frøken Graadig!")

— Og nu jeg tænker paa det, vendte hun sig til
Rudolph — var det saamænd ogsaa den selvsamme Dag,
at jeg havde den Fornøielse at gjøre Deres
Bekjendtskab, Hr. Sten.

— Saa var det sandelig en mindeværdig Dag — for
mig, svarede han med et galant Buk.

— Og det var ogsaa den, da vi her i Hanenau først
hørte om Dem. For min Kusine kom her ganske
opfyldt af den store Nyhed, at en ung Læge havde bosat
sig i Stubberup.

— Og jeg fandt et meget usympathisk Publikum,
kan for forsikre Dem. Om det saa var Jomfruen, saa
vilde hun ikke vide noget af Deres Kunster.

Kammerjunker Harstorf traadte i dette Øieblik ind,
og Erna lagde strax Beslag paa ham som Vidne.

— Ikke sandt, Onkel, det maa du bevidne! I var
alle enige om, at det kun kunde være en forbumlet
Student, hvis onde Skjæbne havde kastet ham i Land
her.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:52:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gkrsten/1/0235.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free