Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
evner for at finde en virksom Maade at komme Agnes
til Hjelp paa, og snart dæmrede der endogsaa en
Mulighed til at gjøre det paa en saadan Maade, at hun
selv blev den, der lo sidst.
— Nei, nei, Agnes, sagde Kammerjunkeren — det
gaar ikke an at overtale en Læge til at forsømme sin
Praksis, og vi er jo Alle glade over, at den begynder at
voxe saa godt–
— Ja, det maa I saamænd ogsaa være, saa meget
mer som I ikke bidrager til Væxten, men det har jeg
da forudsagt Hr. Sten fra først af–
— Naa, naa, lille Erna, lad os ikke prale af det,
sagde Onklen leende; men der foer dog en Skygge over
hans Pande, der ikke undgik Rudolph, og som han
satte i Forbindelse med Agnes’ Ytringer.
Harstorf bankede ogsaa tre Gange under Bordet og
tilføiede: —
— Det maa man aldrig forsømme!
— Naa, hvad min Praksis angaar, saa kunde jeg
saamænd nok lade Skolemesterens Fod skjøtte sig selv
til imorgen. Det værste er, at jeg har den Enspænder
staaende i Terslev hos Jørgen Persen, og det gaar mig
ligesom Fruen — jeg har ikke rigtig Mod paa at være
Kudsk i Mulm og Mørke.
— Aa, naar det er det Hele, saa veed Fruen Besked,
sagde Erna. — Jeg kjører Dem simpelthen hjem
iaften. Onkel behøver blot at lade Lars — saadan
hedder vel Drengen? — løbe over til Terslev, der er
nok En eller Anden dér, der for gode Ord og Betaling
kjører Vognen over til Stubberup.
— Det var unægtelig en Udvei, sagde
Kammerjunkeren, og Rudolph erklærede, at hans Praksis maatte
være betydelig mere fordringsfuld, end den var, for at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
