Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
235
han ikke med Glæde og Taknemlighed skulde betræde
denne Vei.
Det undgik ikke Ernas Blik, at der ved hendes
Forslag var blevet tændt et Glimt i Rudolphs Øie, for
ildfuldt til at det kunde skyldes den Udsigt, der saaledes
aabnede sig til en fornøielig Aften i Skovridergaarden.
Men det undgik heller ikke hendes
Opmærksomhed, at Onklen var blevet lidt betænkelig ved hendes
Forslag, saa meget det end fra een Side set behagede
ham; —- det behagede ham aabenbart fra Hanenauer
Siden og mishagede ham fra Vindslevholm Siden. Hun
kjendte altfor godt allerede fra Barnsben af denne
svage, sitrende Sammentrækning af de mørke Bryn,
naar han misbilligede Noget hos hende.
Men hun vidste ogsaa, hvordan hun skulde tage
ham.
— Altsaa, afgjort! udbrød hun og klappede i
Hænderne med barnlig naiv Glæde. Hvor det dog er godt,
at jeg besluttede mig til at tage Kaleschen. For selv
om Hr. Sten vilde have betroet Liv og Lemmer til min
Færdighed som Kudsk i Mulm og Mørke, saa var det
dog ikke gaaet an. I og for sig er det naturligvis
latterligt, men man maa jo nu en Gang tage saadan
Hensyn. Derimod en Kalesche — dér kunde da ikke den
mest sippede Tante have noget at indvende. Hvis det
endda havde været en lukket Landauer, men en
Kalesche — sans peur et sans reproche! Takket være
Kaleschen faar stakkels Onkel sin Whist, og det er
Hovedsagen.
„Stakkels Onkel," som hun saa kjærlig sørgede for,
lod sig dupere af den kjække Manøvre.
— Naturligvis er det Hovedsagen, sagde han
srnid-skende, idet han gned sin velbarberede Hage. — Og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
