Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
237
— Nei, jeg har altid været tung af mig til at gjætte,
Fru Bjerring.
—- Ja, men De veed da nok, at min Mand er reist
derhen.
— Ja, jeg har da hørt Kammerjunkeren sige det.
— Naa ja, og han lader Dem hilse.
— Nei, nu vil Fruen da gjække mig, kan jeg nok
mærke.
— Nei, saamænd om jeg vil. Det stod i hans sidste
Brev. „Hils Alle i Hanenau," skrev han.
Kammerjunkeren og Frøken Agnes, det er da kun to, veed jeg, dem
kan han ikke kalde „Alle".
— Der er jo ogsaa Pamina.
— Men Brøndsted dog! raabte Erna fortvivlet, —
et ufornuftigt Dyr, det kan Bjerring da ikke sende en
Hilsen til — og det fra det hellige Land, tilføiede hun,
overvældet af det Blasphemiske i denne Tanke.
— Aa jeg be’er, Erna, Pamina har altid været hans
Yndling.
— Ja ganske ligesom hans fæle Ræve.
— Og tilmed en Kat fra Angora i Lilleasien;
hvorfor skulde han ikke sende den en Hilsen fra
Nabolaget? Ikke sandt, Pamina? Der kommer du for at tage
imod din Hilsen — og en Kop Fløde i Tilgift, Kaffen
kommer senere, den er ikke færdig endnu. Erna, du
maa give den Skaalen! se, hvor den slaar sine Rav-Øine
op til dig, er det ikke til at røre en Sten?
Erna var ikke nogen Sten, hun blev ikke rørt. Hun
fandt, at det sorte Bestie saae ud, som om det vilde
flyve i Ansigtet paa hende. Alligevel tvang hun sig til
at sætte Underkoppen med Fløde ned til dem, ja
endogsaa til at stryge et Par Gange henad dens tykke
Pels. Hun holdt i det Hele taget ikke af Dyr, og Dyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
