Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
holdt i det Hele taget ikke af hende. Særlig kunde hun
ikke lide Pamina, og Pamina kunde ikke lide hende
særlig. Det vidste Jomfru Brøndsted godt, og med et
ganske lidet Tilfredshedssmil konstaterede hun, at
denne Fløde-Komedie ikke gjorde Spor af Indtryk paa
det trofaste Dyr, som dette Fruentimmer kaldte
„ufornuftigt". Fløden var god nok, men den kom fra
Kammerjunkeren og ikke fra den Dame, der stillede
Koppen hen for den, og hvis der var en Hilsen, saa kom
den fra Hr. Bjerring og ikke fra Fruen.
— Du kan være vis paa det, Erna, Hilsenen var til
Pamina, ligesaa vel som til Brøndsted.
— Der kan De selv høre, Brøndsted! raabte Erna.
Saa maa jeg vel ogsaa sende min Mand en Hilsen fra
Dem.
— Nei, det kan da aldrig gaa an, at jeg sender en
Hilsen til Godseieren.
— Sikken noget Snak, Brøndsted, lød
Kammerjunkerens Afgørelse, hvorfor skulde De ikke sende
Bjerring en Hilsen? Han har altid sat megen Pris paa Dem.
— Ja, det ved Gud han har. („Og en Del mere, end
det gnavne Utyske fortjener!")
— Ja, naar Kammerjunkeren synes, og naar Fruen
vil være saa venlig —
— Aa, min Mand vil saamænd glæde sig over den
Hilsen. De snakker jo nok saa meget om den Kaffe
dér i de Lande (Grums er der da i den!), men jeg troer
nu nok, en Kop af Brøndsteds vilde dog have smagt
ham nok saa godt dér oppe i Libanon, hvor han var,
da han sidst skrev — tænk Dem blot, oppe i
Libanon-Bjergene — (med denne Tiltale holdt Erna
Husholdersken fast, just som denne var i Begreb med at
trække sig tilbage) — i en afsides Dal, hvor der endnu staar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
