Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256
Suk vidne om det Rorende, der altid er ved
Erindringer fra den tidlige Barndom.
— Ja, De er nu altfor ung til at kunne huske hin
mærkelige og store Tid, der gjorde et dybt Indtryk
selv paa saadan et helt barnligt Gemyt.
Erna gjorde denne Bemærkning i en moderlig Tone,
som om hun var en aldrende Matrone.
Rudolph bekræftede, at hin Tid ganske vist var gaaet
sporløst hen over hans intetanende Sjæl, all imens han
regnede ud, at Erna altsaa var treogtredive Aar og
undrede sig lidt, for han havde ikke tiltænkt hende saa
mange Vintre, trods hendes lange Soraner af en Søn.
Naturligvis burde han ved sin første Konsultation have
fastslaaet hendes Alder, men han kjendte sin Stilling
bedre end som saa, og hans taktfulde Diskrethed ved
den Leilighed var da ogsaa strax blevet godskrevet
ham af den taknemlige Patient.
— Jeg ser det endnu for mig, som oin det var igaar,
fortsatte Erna. — Vi var den Aften hos nogle
Paa-rørende, der boede ved Kalvebodstrand, og jeg vil
aldrig kunne glemme det Syn, da den sorte,
fløiels-behængte Baad gled forbi i Fakkelskjæret. Det var
ikke blot den folkekjære Konge, der førtes til sit sidste
Hvilested, det Hele var jo saa skjæbnesvangert. De
maa betænke, hvad der laa for et Tryk over Danmark
i hine mørke Novemberdage. Selv jeg — Barn som
jeg var —
(„Niaarig — nei, om Forladelse, sexaarig,
parenthe-serede Rudolph i Tankerne) —
— selv jeg vidste, at Kongens Død betød den
frygtelige Krig. Jeg havde allerede i lang Tid bedt for
Kongen hver Aften, naar jeg kom i Seng. Men det største
Indtryk gjorde det paa mig, da jeg saa Onkel Kam-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
