Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258
Dem det. Den förste holder ud endnu — altsaa er
den ogsaa den sidste.
De befandt sig aabenbart paa gyngende Grund. Erna
havde lykkelig og vel pareret hans temmelig dristige
Udfald, og han havde ikke Energi nok til at forny
Angrebet.
— Det er sandt, det havde jeg glemt, sagde han og
brød dermed Fægtningen af.
Skovmørket var imidlertid blevet mindre tæt.
Til-hoire streifede Lygtelyset lige netop Toppene af et
lavt Birkekrat. Stjernerne blinkede gjennem den
disede Luft indtil helt ned imod Horisonten; ogsaa det
kjøligere Lufttræk forraadte, at en stor Lysning
bredte sig dér. Tilvenstre syntes en tæt Frosttaage at stige
høit op fra Jorden. Det var de hvide Stammer af
Birkelunden.
— Aa, her er vi jo allerede ved Birkene,
bemærkede Rudolph. Det er det eiendommeligste Sted i
Hane-nau Skov.
— Ja, det er da ogsaa min Kusines Yndlingssted.
— Saa? Det var saamænd ogsaa her, jeg først
gjorde hendes nærmere Bekjendtskab — ved et Tilfælde,
for det havde egentlig ikke noget med det at gjøre.
Han fortalte, hvordan det havde tildraget sig.
— Naa, saa maa det da næsten være et helligt Sted
for Dem — Fødselsstedet for saa intimt et Venskab.
— Intimt tør jeg visselig ikke kalde det.
— Aa, veed De hvad, naar man taler saadan med
en ung Pige og holder hendes Haand, som De gjorde,
da jeg kom–
Med inderlig Glæde fornam Rudolphs lydhøre Sands
den umiskjendelige Tone af brændende Skinsyge, der
dirrede i Fruens spydige Bemærkning. Hvor nær laa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
