- Project Runeberg -  Rudolph Stens Landpraksis / Første Bind /
264

(1913) Author: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

264

dring, men vidste ikke saa nøie naar. Den var der,
uhaandgribelig men virkelig, som den elektriske
Spænding i Uveirsluften. Og hvad mere var: han
kjendte den af Erfaring. Han havde haft nøiagtig den
samme Følelse en Gang, da han en silde Aftenstund
kjørte hjem med Olga — „Husaren" — i en Droske
fra det Lokale, hvor liun optraadte. Det var den første
Gang, at en saadan Begunstigelse blev ham til Del.
Netop i det Øieblik, da de kjørte forbi Frihedsstøtten, blev
han opmærksom paa den stedfundne magnetiske
Forandring, der var saa meget gaadefuldere, som ikke det
mindste Ord eller blot en Betoning, end sige da nogen
Berøring kunde afgive Forklaring for denne pludselige
indre Sandsning. Da de senere, efter en intim Souper,
sad i hendes lille godtkjøbs-elegante Salon, havde Olga
tilstaaet ham, at hun i hint Øieblik, just da
Frihedsstøtten vaklede forbi de smudsige Droskeruder, havde
tænkt: „Hvorfor sidder han nu dér og snakker alt det
dumme Tøi, i Stedet for at kysse mig?"

Det Forsømte var blevet indhentet — og ved Tanken
derom blev den magnetiske eller elektriske Spænding
endnu mer trykkende. Men det brave,
regleinentmæs-sig blanke Knappepar paa Sørens Ryg blinkede
ondskabsfuldt vagtsomt, kun et Par Alen foran ham.

Ikke en Gang ved den svageste Hvisken kunde han
skaffe sig Luft, for Veien var her endnu mere sandet og
slugte fuldstændig den bløde Lyd af Hovslagene, saa
meget mere som disse kun skridtvis gravede sig ned i
den. Stigningen var saare magsom, og de
Vindsleviiol-mer Kastaniebrune vare kraftige Dyr; men at tage
denne Bakke i andet Tempo end Skridt vilde have stødt
an imod Sørens helligste Principper.

De vare udenfor Skoven. Paa begge Sider dukkede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:52:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gkrsten/1/0268.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free