Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
275
under disse Knapper et klart, blaat Øienpar med et
godlidende, overbærende Blik .... og denne Vision var
kun altfor skikket til at ophæve den heldbringende
Virkning af hint skjønne Messingsymbol paa den
tilknappede Orden.
Men det Værste var, at hver af dem vidste, at den
Anden ikke kunde blive dette Blik kvit. Hver af dem
tænkte — og anede, at den Anden tænkte: „Hvor det
dog er underligt, at Skjæbnen skal bruge den
skikkelige gamle Kone til Koblerske!"
Men Skjæbnen havde her, som altid, valgt den rette
Person, en, som ikke ved noget fremmed Hensyn
hindredes i at røgte sit Hverv.
Thi hvad var selve den hellige Ægtestand for denne
alderstegne Kvinde, der saae paa „Menneskene i Byen"
som paa Dyrene i Skoven — hip som hap for hende!
Hvad kjærede hun sig om Ægtemanden, om denne Hr.
Bjerring, hvem hun neppe havde set, og som aldrig
havde gjort hende noget Godt? Disse to havde gjort
hende meget Godt, de var hinanden gode — hvorfor
skulde hun ikke unde dem det Bedste?
Og Øieparret smilte og lyste der foran dem,
ufravendt, som en Dobbeltstjerne — medens Knapperarret
afvexlende slukkedes og tændtes som et Blinkfyr.
For Søren havde sin Nød med at holde de Brune i
det foreskrevne, anstændige Trav. Landeveis-Popler
drog i hurtig Følge forbi til begge Sider, flygtig belyste
af Lygteskjæret. De Vindslevholmer Heste ilede mod
Stalden. Deres Hove hamrede paa den haardfrosne
Vei.
Endelig brød Rudolph den Tavshed, der igjen var
begyndt at blive for meget-sigende.
18*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
