- Project Runeberg -  Rudolph Stens Landpraksis / Første Bind /
276

(1913) Author: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

276

— De kan tænke Dem, Fru Bjerring, egentlig
frygtede jeg idag for at være kommen Dem i Veien.

— Saa? Hvordan skulde De kunne være „kommen
mig i Veien"?

— Aa, det var formodentlig kun min
Doktor-Forfængelighed, der indgav mig den Forestilling. Jeg
tænkte mig, at De maaske havde fulgt mit Raad og var
kommen til Hanenau for at tale med Deres Onkel —
om det, De veed nok og som jeg ikke veed — det
gaadefulde Et eller Andet, der aabenbart — ja, det vil sige,
jeg mener aabenbart for et Lægeblik — trykker Dem
og foruroliger Deres stakkels Nerver. Det var ogsaa en
Grund til, at jeg vilde trække mig tilbage.

Erna tav.

Han havde truffet i Centrum, og hun var — som hun
tilstod sig selv — lamslaaet over dette
gjennemtræn-gende Blik. Derfor havde hun heller ikke
Aandsnær-værelse nok til strax at nægte alting — og nu vidste
hun allerede ikke længer, hvordan hun burde stille sig.

Ja, hun var virkelig idag kjørt til Hanenau for at
søge Hjelp hos Onkel Frederik. Det havde været et
vanskeligt Skridt at beslutte sig til, men hun følte sig
en Krise grumme nær. I det Brev fra
Geheimeraad-inden, der indeholdt Indbydelsen til Selskabet paa
Juelsbo, havde Hubert smuglet et ind fra ham selv, der
var saa lidenskabeligt i sine Besværgelser, saa taabeligt
i sine Beskyldninger og saa foruroligende ved sine
dunkle Trudsler om Gud veed hvad, at hun formelig
rystede af Sindsbevægelse, da hun var kommen
igjennem den næsten ulæselige Skrivelse.

At vise denne til Onklen — det var nu ganske
vist ikke hendes Hensigt. Heller ikke tænkte hun paa
at betro ham Alt, hvad en Skriftefaders Øre havde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:52:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gkrsten/1/0280.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free