- Project Runeberg -  Rudolph Stens Landpraksis / Første Bind /
279

(1913) Author: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

279

nomen: Rudolph Sten som Gjæst paa Juelsbo
iover-morgen. Hun betragtede det ved Gemyttets
Maane-skjær, og saa fandt hun tvertimod noget dybt
Beroligende derved. Det havde jo hele Tiden været hendes
Taktik, at søge Tilflugt for det farlige Forhold til den
voldsomme Hubert i den ufarlige „Flirtation" med
hendes hensynsfulde Ven og Læge, Hjelperen i
Nøden. Nu hun vidste, at hun vilde have ham ved
Haanden, stod Juelsboer Dinéren ikke længer i noget
skræmmende Skjær for hende, men tvertimod i et
høist tiltrækkende. Derfor besluttede hun strax at
opsætte denne Samtale med Onklen — maaske blev den
slet ikke mer nødvendig.

Med megen Anstrengelse havde hun mandet sig op
til dette Skridt, som hun kun fik Mod til, fordi hun
blev saa bange. Saa meget mere velkomment var et
saadant Paaskud til at undgaa det.

— Hvad De dog har for komiske Indfald! Jeg
skulde have hort noget Nyt idag i Hanenau! Herre Gud,
veed De da ikke, at vi Kvinder ofte bestemmer os om
uden nogen som helst Grund? .... Det gjør I Mænd
ganske vist ogsaa, I vil bare ikke have Ord for det.

Rudolph trængte ind paa hende, for han troede at
kunne føie, at der var Noget her, som angik ham selv.
Det var spildt Uleilighed. Erna blev i den
snaksom-drillende Tone, som hun lykkelig og vel havde slaaet
an; i denne Krog vidste hun, at man ikke kunde faa
Hold paa hende: — Han var rigtig en nysgjerrig En!
Hun var vis paa, at han snart vilde begynde at skrive
Noveller. Saa vilde hans „Ven", den store Brandes,
hurtig gjøre ham berømt, han vilde gaa tilbage til de
litterære Kredse i Kjøbenhavn og spille en glimrende
Rolle dér, og det vilde være Skade, for han var en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:52:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gkrsten/1/0283.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free