- Project Runeberg -  Rudolph Stens Landpraksis / Andet bind /
31

(1913) Author: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

31

jo saa lavt — dem kunde han putte i Sparegrisen —
Julebøssen for de Fattige — den kjære, gode Onkelt

Et kjærtegnende Rørelses-Blik maatte sendes over
til Onkel Frederik, der med en gammel Hofkavalers
Elegance konverserede den i Hjørnesofaen thronende
Geheimeraadinde. Derved mødte Ernas Blik det fra
den stedse fornemme Dames kolde Øine, og hun
følte, at dette hele Tiden havde hvilet paa hende
og Hubert — en Opdagelse, der berøvede hende al
den Fordel, som denne Digressions-Pause skulde have
skaffet hende. Hun nærmede sig jo nu stærkt til
Beretningens farligste Afsnit, hvor det gjaldt, at
hverken hun selv eller Sten — hvem hun saa vidt muligt
maatte undgaa at se paa — lod Tanken sværme det
mindste ud over Hyttetærsklen og navnlig da ikke
komme paa Afvei i Retning af den slemme
Stubbe-ruper Smedie. Ja endogsaa indenfor denne Tærskel, i
den fattige Hytte selv, var der ikke rigtig sikkert! Hele
Slutningen af dette Besøg hos den klarøiede gamle
Skovkvinde var af en saa graverende Beskaffenhed,,
at ikke engang Reflexer deraf maatte spille ind i de
to Paagjældendes Bevidsthed — der kunde i saa Fald
kun altfor let komme mistænkelige
Forlegenheds-Phænomener tilsyne. Kun Skade, at Tanker, der har
Ordre til at holde sig ganske stille i Bevidsthedens
bageste Krog, har en slem Tilbøielighed til at trænge
sig i Forgrunden.

Paa venstre Side havde hun Huberts Blik, der var
ligesaa hed en Straale, som den paa den høire,
derovre fra Krogen, var iskold. Erna gjøs lidt i denne
Dobbeltbelysning.

Hun tog sin elegante Elfenbensvifte, der laa paa
Bordet, og lukkede den omhyggelig op.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:52:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gkrsten/2/0035.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free