Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
— Og nu maa jeg give Hr. Sten det Vidnesbyrd, at
han virkelig er en samvittighedsfuld og opofrende
Fattiglæge, for da vi kom til Borrehusene, og vi just
befandt os midt i en interessant Samtale — jp det var
virkelig en meget interessant Samtale, ikke sandt —?
Rudolph, der tænkte paa, hvorledes Ingen af dem i
lang Tid havde kunnet faa et Ord frem, skyndte sig
at bevidne, at det havde været en sjælden livlig og
saare interessant Samtale.
De hvide Tænder kom frem af det sorte Skjæg for
at forsikre, at Hubert ikke i mindste Maade tvivlede
derpaa.
Erna følte hans Blik brænde paa hendes venstre
Skulder, som om der blev holdt et Brændglas over
den. Hun viftede sig langsomt. Det er altid lidt farligt
at irritere Fjenden, men det kan undertiden være
nødvendigt for at bortlede hans Opmærksomhed fra et
bestemt Punkt.
— Livlig og meget interessant, gjentog hun med et
graciøst Nik: — men ikke destomindre maatte
Doktoren strax bryde af, da han saae, at der var Lys hos
gamle Ane. Han maatte ind og høre, hvordan det gik
hende.
Almindelig Beundring — ikke mindst fra Huberts
Side, der vidste med sig selv, at om han saa havde
været nok saa meget Læge, vilde ikke tusende døende
Aner have faaet ham til at afbryde en „interessant"
Samtale med Erna under saa gunstige
Omstændigheder.
Allerede ude hos Ane havde Rudolph beundret den
Færdighed, hvormed Erna løi Situationen tilrette: —
blot et lille Ryk, og den sad, som den skulde.
Alligevel blev han nu paa Ny overrasket; og det uventede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
