Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
dan man ved hvert Ord gled ind i et sikrere og
behageligere Farvand.
Den zoologiske Huspostille og den Gamles
underlige Philosophi morede Kammerraad Sommer saa
meget, at han maatte stille sin Kop fra sig og gnide
Hænderne samt give sig Luft ved at udspy en Hoben
uforstaaelige, over hinanden tumlende Stavelser. Ogsaa
Wagemann morede sig kostelig, men maatte snart
trække sin Munterhed i Land, da Mollusken allerede
strakte sine Fangearme ud for at hale den ned i en
religiøs-ethisk Forargelses Dyb og kvæle den dér.
— Aak ja! den kjære Onkel Frederik, han mener
det saamænd saa godt, sagde Erna, men han skulde
ikke tale saa frit med Folk.
Mollusken fnyste fugtig, betvivlende den første Del
af hendes Sætning og afgjort bejaende den sidste.
— Ganske vist, det skulde han ikke, bekræftede
Nøddeknækkeren for at berolige det vrede Bløddyr;
men med en humoristisk Blinken til Kammeraaden
lilføiede han: — egentlig burde man anklage ham hos
Pastoren.
— Hos Ke-ke-ri-Christensen! han er jo helt
hypno-pop-tiseret af Kammerjunkeren. Se blot, hvordan han
fo-formelig hænger ved hans Læber!
— Ja, og hvad har han saa for det? spurgte Sten.
„Præsterne vilde brænde os den Dag idag, hvis de
bare kunde," sagde Kammerjunker Harstorf endnu
iforgaars til mig. „Ogsaa Christensen?" spurgte jeg.
„Han ogsaa, men det vilde gjøre ham meget ondt."
— Naa, dér har han dog noget for det, om end
altfor lidt — hvad Mændene for det meste faar for deres
Kjærlighed. — De hvide Tænder i det sorte Skjæg lo
denne Bemærkning ned til Erna. — Jeg troer, at Kam-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
