Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
Bi-Resultat, at han blev forestillet for et beundrende
Selskab i den medicinske Heroismes flatterende
Belysning, var for meget for hans Smule
Forstillelses-kunst.
Hubert saae eller følte, at der var Noget her, som
ikke var i Orden. Han anede endogsaa, at det vel
snarere forholdt sig omvendt, og at det var Erna, der
absolut vilde ind til Ane. Men hvorfor hun havde
villet det, hvad der ståk bagved dette, det kunde han
ikke gjøre sig noget Begreb om — og hans Mistanke
blev ved sin Ubestemthed kun saa meget mere
fortærende.
— Synderlig høfligt var det just ikke — fortsatte
Erna; men godmodig som jeg er, tilgav jeg ham, ja gik
endogsaa selv med ham ind til Ane.
— Naturligvis! Ane var jo altid Onkels erklærede
Yndling og din Protegé.
Erna nikkede.
Hun var just i Færd med at sige Noget om Besøget
selv, for hun følte, at hun ikke godt kunde stoppe saa
pludselig op. Men Rudolph kom hende i Forkjøbet og
gav Selskabet en humoristisk Beretning om
Huspostillen, der afslørede sig som en Bog „om Dyrene i
Skoven".
Erna lænede sig behagelig tilbage og hengav sig til
den Luxus at være Tilhører. Hun var Rudolph saare
taknemmelig, fordi han gik videre. For selv havde hun
absolut ikke vidst, hvor hun nu skulde sætte sin Fod.
Det havde foresvævet hende, at der var Noget, lige dér
foran hende, der ganske fortrinlig egnede sig til
Afslutning. Men forgjæves havde hun anstrengt sig for
at komme paa, hvad det var.
Rudolph havde reddet Situationen. Hun følte, hvor-
Rudolph Stens Landpraksis II. 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
