Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
at vi netop iforgaars talte om saadanne Vaadeskud
paa Jagten; ellers havde han maaske glemt den ....
Ja, og nu er jeg altsaa kommen i hans Sted ....
Erna stirrede bedøvet og forvirret paa ham.
— Ja men .... hvor kan du–?
Hun tav og bed sig i Læben.
— Aa, hvordan jeg veed–? Ja, kjære Erna, du
var lidt uforsigtig overfor Jomfru Paulsen. Hun var
ikke saa besvimet, som hun blev strax efter — saa
meget kunde hun endnu høre: — Klokken et og noget
med en Grav. Det var nok for mig, der havde set dig
blive sentimental over „den gamle Rævegrav". Hun
mente ogsaa at have hørt dig tale forblommet om
„iovermorgen", da hun bød dig Kaffe; og det trøstede
mig, for hvis han var gaaet herhen igaar i Stedet for at
komme til Fuglsang, saa havde han lumpet mig. Naa,
du ser altsaa, at Skjæbnen har sørget for, at det
rigtige Stevnemøde kom i Stand — for det med Hr. Sten
var aabenbart blot en forkert Adresse. Lad os ikke tale
mer om det — Manden Sten er gaaet ud af Sagaen.
Lænet til en Træstamme stirrede Erna hen for sig.
Hun forstod knap Hælften af, hvad hun hørte. Hendes
Tanker hvirvlede mellem hverandre: Rudolph saaret
— maaske i Fare — ja, hvad han dér saa sagde — i
Livsfare! .... Og Hubert, der havde skudt paa ham —
dette rasende Menneske! .... Ja men, hvor maatte
han dog ikke elske hende — til Forrykthed! .... Og
Sten — han laa i Feber — maaske sukkede han
hendes Navn — hvad kunde han ikke komme til at
forraade, naar han phantaserede! .... Hvorfor skulde
det da ogsaa komme saadan? .... Aa, Gud, hvilken
Uforsigtighed! .... At udlevere sig selv til en Regisse!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
