Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51
efter at inddrikke hans Elskovserklæringer — hvordan
vilde de mon lyde? — hvordan vilde de klæde hans
Stemme? — efter salig at fylde sig med hans
Forsikringer (som hun ikke helt vilde tro paa), hans Bønner og
Besværgelser (som hun kun vilde skjænke halvt
Gehør) og hans Eder (dem Zeus, som bekjendt, ikke
hører).
Langsomt gik hun videre i Retning af Skovens
Søn-denrand. Rudolph kom jo fra Stubberup og vilde
sikkert vælge den korteste Vei. Klokken var over Et —
hvert Øieblik kunde hans Skikkelse dukke op mellem
Stammerne.
Hørte hun ikke Skridt i det tørre Løv bagved sig?
Maaske han dog var gaaet ad Alléen.
Hun vendte sig hurtig.
En Mand kom dér marcherende mellem
Stammerne .... men en Kjæmpeskikkelse.
Hubert.
Plan løftede Hatten.
— Ja, Erna, jeg veed nok, jeg er ikke den, du
ventede.
Erna gispede efter Luft .... Hvorfra vidste han ...?
— Hr. Sten har faaet Forfald. Du har vel ikke hørt
det endnu____Et Vaadeskud––paa Jagten igaar––
Et halvt tilbagetrængt Skrig — udstrakte
Hænder —:
— Hubert! du har skudt ham.
Hubert smilte barsk — og lo saa: —
— En lille Skræk, hvad? Men vel ikke dødeligere
end Aarsagen .... Skudt ham? nei, bare anskudt.
Nogle Hagl i Laaret — kun en lille Aareladning,
virker blodrensende. Du kan være ganske rolig. Han
havde sin Forbindtaske hos sig. Det traf sig saa heldigt,
4*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
