Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
rede paa den uden at kunne begribe, hvad den skulde
betyde, men ogsaa uden at kunne vende Øinene bort
fra den.
Blikket blev fasttryllet af det en Gang rosarøde, nu
blaalige Baand.
Det vilde ikke have været Erna muligt at sige,
hvorfra hun vidste, at dette Baand var den Kotillonssløife,
som hun den Aften havde fæstet paa hans Kjole.
„Den Aften", da hun første Gang som Nygift havde
været paa Juelsbo. Salonen — der egnede sig bedre
til Dandsesal end til Kaffeværelse — var ikke, som
iforgaars, med svære violette Fløielsgardiner stænget
af overfor en mørk Vinternat: — hvide Tyllgardiner
viftede sagtelig ved de aabne Vinduer, Fløidørene stod
aabne ud til Fritrappen, og derude laa den parkagtige
Have, badet i Maaneskin, med sine dunkle Buskadser,
sine blanke Kanaler, sine skyggedybe Alléer og sendte
af og til en Dufthilsen fra sine Rosenbede og
Syren-buske ind i Salen som en Maning om, hvor langt
skjønnere der var derude. Og mangen Gjæst, mangt et
Dandsepar fulgte Maningen. Ogsaa hun og den
stakkels Hubert, der tidt saae saa bedrøvet paa hende, at
hun virkelig havde Medlidenhed med ham, fulgte den
.... fulgte Tryllehavens Indbydelse helt ind i
Alléernes Dyb, hvor endnu kun af og til en flagrende
Valsetakt blandede sig med Løvets hemmelighedsfulde
Susen, og tilsidst, hvor de to store Lindealléer skar
hinanden, ind i den gamle Havepavillon .... fulgte deres
Skjæbnes Lokkeraab, indtil hint dunkle Punkt i
hendes Liv, som hendes Tanker altid gjorde omkring for,
naar de kom i Nærheden deraf, og som de nu
uimodstaaelig droges hen til, dragne af denne Talisman: det
lille lyserøde Baand. Følte hun ikke endnu i dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>