Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
Øieblik, hvordan Kottillonssløifens Knude havde
trykket sig ind i hendes glødende Kind .... det var
den sidste enkelte Fornemmelse, hun siden kunde
erindre — derefter var Alt Hvirvel ....
— Ja? — Hvad er det? hviskede hun endelig, blot
for at sige Noget: — det er vel mine Breve? — hvad
skal jeg med dem?
Hun havde helt glemt, hvad han tilsidst havde sagt
og i hvad Anledning han havde taget disse Breve frem.
Derfor begreb hun heller ikke det spottende, ja
næsten truende Glimt i Huberts Smil, da han
svarede: —
— Nei, du skal ikke gjøre Noget med dem.
Spørgsmaalet er, hvad jeg skal gjøre med dem. Og det
kommer blot an paa dig.
— Hvordan det?
— Om jeg f. Ex. skal sende dem — til William.
Hendes Øine stirrede paa ham, ganske stive af en
Skræk, som hun endnu ikke ret forstod.
— Troer du, Erna, at naar William har læst disse
Breve–
— Hubert!
— Saa vidt jeg kjender ham .... han er jo nok en
flegmatisk Natur, men naar han en Gang kommer i
Bevægelse, bliver han ikke staaende paa
Halvveien –-
— Hvad skal nu det til? afbrød Erna ham i en
ærgerlig Tone. — Det er jo Noget, du ikke for Alvor kan
tænke paa.
— Synes du ikke? — Ja, da kan jeg forsikre dig,
at jeg har tænkt baade meget og alvorligt paa det.
Maaske vilde det være det Rigtigste baade overfor
William og overfor os selv. Det vilde være en slem Opera-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
