Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
ja, hvert Aar begynder at tælle med nu .... Der var
en Dag, kan jeg huske, da jeg var kommen helt op i
den nordlige Del af Hanenau Skov — hvor en Vei
gaar ud til Oruphusene. — He, det var saamænd dér,
at jeg fandt dit Tændstikke-Etui paa en Græsvei. Kan
du huske? vi kjørte herover med det om
Eftermiddagen.
Hubert huskede det meget godt — bedre end hans
Ansigt skjøttede om at vise. Det skjulte sig bag en tyk
Røgsky, mens han mumlede, at det havde været
frygtelig venligt af ham at skynde sig saadan med det,
han havde virkelig allerede savnet den lille Gjenstand,
som havde en vis Affektionsværdi for ham.
Aa ja, han huskede det kun altfor vel! Dér, paa den
selvsamme Lædersofa havde Kammerjunkeren siddet,
og trods al onkelagtig Velvillie havde den gamle
Hofmands Væsen formelig sprudet Sarkasmer, saa at
Hubert havde forelagt sig det pinlige Spørgsmaal, om
Onkel Frederik maaske skulde have hørt af en
Skovløber, at Erna den Dag var kjørt igjennem den Del af
Skoven?
Ret som om Kammerjunker Harstorf havde læst
hans Tanker, fortsatte han: —
— Underlig nok tænkte jeg netop paa dig, da jeg
fandt Etuiet — som det jo saa ofte gaar, og Daarerne
kalder det et Tilfælde. Jeg havde nemlig kort forinden
langt borte paa en Skovvei set Glandslyset af en
Agestol og ovenover det en lysegraa Kaabe og en hvid
Damehat, der ikke var mig ubekjendte. Saa jeg
tænkte, naar Erna kjører om i denne Egn, saa kunde hun
ogsaa gjerne besøge en gammel Onkel.
Hvorfor Kammerjunkeren ved dette Syn var
kommen til at tænke paa Hubert, var ikke rigtig klart;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
