Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
men Hubert sporede ingen Lyst til at gjøre
opmærksom paa den utilstrækkelige Logik. Og efter at
Onklen havde taget et langt Drag af Cigaren — saa langt, at
det gav Neveuen rigelig Tid til at rette et saadant
Spørgsmaal — supplerede han selv det manglende
Led: —
— „Naa," tænkte jeg, „hun kommer sagtens fra
Juelsbo — man maa ogsaa unde Andre Noget.
Forresten kjørte hun en Gang i Foraaret den samme Vei
hjem fra Hanenau. Det var den Dag, da jeg traf jer
begge ved Korsveien; jeg kom ridende dér. Ja, den
Gang var jeg allerede ikke mer saa godt tilbens
længer.
Men Hubert kunde ikke mere udholde at afvente
denne langsomme Opmarscheren af de fjendtlige
Tropper. Da han nu var sikker paa, fra hvilken Side
Angrebet vilde finde Sted, kom han det imøde: —
— Onkel! Erna har været hos dig!
Kammerjunkeren nikkede: —
— Ja .... Hun var hos mig igaar. Og jeg maa
til-staa, at hvad hun havde at sige mig, i høi Grad har
overrasket og forundret mig. At sige, ikke Alt. Aa nei,
som du vel allerede har set, har jeg ikke været helt
blind, og jeg tænker, vi har allesammen ikke været
blindere, end at denne Sag har voldet nogen Hjerteve.
Han tav og lod langsomt den lange graa Moustache
glide mellem Fingrene, idet han tænkte paa en
Hjerteve, som han havde forladt i Hanenau. Ak ja! Agnes!
— Ernas Besøg igaar, som kun gjaldt Onklen, maatte
have været hende paafaldende, og havde været det,
som hendes Spørgsmaal tilkjendegav. Han havde ment
at bære sig grumme forsigtig ad, da han besluttede
sig til at gaa de fem Fjerdingvei frem og tilbage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
