Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
— Du vilde jo endogsaa improvisere en romantisk
Bortførelse.
Hubert rødmede endnu en Grad dybere, som en
Skoledreng, hvem Læreren griber i en dum Streg.
— Naa ja, det var maaske taabeligt af mig. Herre
Gud! jeg vilde jo blot ud af det Hele med et eneste
Spring, jeg vilde gjøre Noget, der var irreparabelt.
Men hun kunde jo ogsaa reise bort alene, f. Ex. over
til sin Tante Jette i Jylland — hun skal jo være en
esprit fort, som man sagde i gode gamle Dage, da disse
Ting endnu ikke lugtede af Demokrati. Erna vilde
have det stille og godt dér ude paa Heden; hun kunde
skrive derfra til sin Mand, at hun ikke mer kunde
vende tilbage og hvorfor. Paa den Maade vilde Alt
gaa for sig paa ordentlig Vis og saa at sige blive i
Familien, som et indre Anliggende, vi ordnede mellem
os selv.
Kammerjunkeren nikkede igjen — paa samme
Maade.
— I alt Fald bedre end Bortførelsen og meget
nærmere ved Virkeligheden.
Hubert lo:
— Du mener, det Andet var et altfor phantastisk
Indfald — naa ja–
— Jeg mener, at Erna idag virkelig er reist til
Tante Jette.
Hubert foer op i Stolen.
— Er hun —?
Kammerjunkeren saae paa sit Uhr: —
— Ja, lige nu. Toget gaar Klokken sex, og hun har
en Time til Stationen.
Med et dybt Suk sank Hubert tilbage i Stolen.
— Ja, jeg synes ogsaa, hun kan have det rart dér,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
