Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
dumme Glasøie, uden at jeg hører det sige: „Da jeg
traskede om i min Sump, da kunde du endnu have
faaet hende."
— Hvorfor vil du saa have det siddende deroppe?
Hubert rystede paa Hovedet:
— Jeg har forsøgt at lade det tage bort — og
minsæl om jeg ikke savnede Bæstet! Jeg troer, dets Aand
har forhexet mig. Og dér sidder det nu ligesom
Ravnen i Edgar Poes Digt, som en engelsk Jagtven af mig
altid reciterede. Du kjender det jo?
Harstorf nikkede: —
— „Quoth the raven: nevermore!"
— Og hvad Andet siger det deroppe? Det er en
Forbandelse, en Hevn! Nevermore! Og Elgen har mere Ret
til det end Ravnen. Den er Skyld i det! Fem evige
Helvedesuger varede det, før jeg kunde reise, og da
jeg kom til Kjøbenhavn, havde de allerede ti Dage
været borte paa deres Bryllupsreise.
— Følgen af den morderiske Jagtlidenskab, maaske
ogsaa, som du sagde, Elgens Hevn! .... Men
forresten forekommer det mig, som om Ernas Kjærlighed
til dig den Gang ikke har været saa ganske paa Høide
med dine Følelser.
— Aa, da vi saaes igjen–
I Huberts Øine blinkede der et triumpherende Smil.
Men han brød pludselig af midt i sine Ord og saae til
Siden, mens hans Fingre nervøst trommede paa
Bordpladen. Han vidste jo ikke, hvor meget Erna havde
betroet Onklen, og han vilde visselig ikke forraade
hende. Een Sag var det at bruge Hemmeligheden
overfor Ægtemanden som en Bombe til at sprænge hendes
Fængsel med, om det end maatte ske imod hendes
Villie; men noget ganske Andet var det at forraade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
