- Project Runeberg -  Rudolph Stens Landpraksis / Andet bind /
77

(1913) Author: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

77

den til Onklen, for hvem hun dog rimeligvis havde
fortiet den.

— Vi vil lade den Tid være, hvad den var, Hubert,
sagde Harstorf i en eiendommelig
godmodig-over-bærende Tone, der ikke lod Neveuen være i Tvivl om,
at hans Onkel havde dannet sig et temmelig rigtigt
Billede. — Egentlig kommer det jo dog kun an paa
de nuværende Følelser. Og dér maa jeg sige, at en
Dame, der søger Tilflugt for sin Elsker hos en
gammel Onkel, saadan som Erna igaar gjorde det–

Hubert bevægede sig urolig paa sin Stol. Harstorf
rykkede saa nær hen til ham, som Sofaen tillod: —

— Ser du, Hubert — hvis Erna var kommen til mig
for at bede mig om at hjelpe jer i denne Sag; — hvis
hun havde sagt til mig: „saadan og saadan er
Forholdene, det gjør mig frygtelig ondt for William, men
jeg kan ikke undvære Hubert, jeg kan heller ikke
udholde at se ham gaa til Grunde, du maa hjelpe ham
og mig, du maa skrive til William og tale med ham,
bringe ham til at indse, at det er det bedste for alle
Parter" .... Naa ja, det vilde være faldet mig tungt,
men jeg vilde have paataget mig det Hverv, jeg synes,
jeg vilde ikke have haft noget Valg.

Hubert nikkede og sendte ham et taknemmeligt
Blik.

— Men som sagt, det var hun meget langt fra at
gjøre. Det var mod dig, hun søgte Hjelp. Naa, jeg har
altsaa sendt hende til Tante Jette og har indestaaet
for, at du ikke vilde sende Brevene til William.

— Onkel!

Hubert sprang op og begyndte at gaa frem og
tilbage i Værelset med heftige Skridt.

Skovrideren gik foreløbig ikke videre i Texten. Han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:52:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gkrsten/2/0081.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free