Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
stisk et Middel for at gjøre Medbeileren uskadelig paa
den Tid, da det store coup skal foretages — ja jeg
spørger din sædvanligvis temmelig klare Forstand: —
kan han egentlig beraabe sig paa en Isolde-Lidenskab
hos Damen?
Det lod ikke til, at den Tanke var falden Hubert
ind. Men det var aabenbart, at den nu, da den var
bleven ham indpodet, foruroligede ham i høi Grad,
for han gjenoptog sin rastløse Vandring.
— Og naar han ikke kan det, og han har en Gnist
af ridderlig Følelse, kan han saa tvinge denne Dame
til at følge ham?
Hubert svarede ikke. En Tid lang hørte man kun
den sagte Knirken af Støvlerne paa det tykke
Smyr-naer Tæppe, de sindige Pendulslag af det store Uhr i
Krogen og af og til Knistren og Klirren af en
nedfaldende Træglød i Brændebaalet.
Kammerjunkeren reiste sig og gik hen til Kaminen,
hvor han varmede sine Hænder ved Ilden — ikke
uden at henvende nogle venlige Bemærkninger til
Diana, der var staaet op for at gjøre Plads for ham og nu
trykkede sig op ad ham med kjærlig Klynken.
— Naa, Hubert — hvor er saa de Breve? spurgte
han tilbage over Skuldren, stadig varmende sine
Hænder ved Flammerne.
Hubert blev staaende.
Et Øieblik saae han sig om — ligesom forvirret og
raadvild. Saa gik han hen til Skrivebordet, rev en
Skuffe op, tog den lille Pakke med det blegrøde,
falmede Baand ud og rakte den til Onklen.
— Det er bedst, du forsegler den.
— Som du vil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
