Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81
Hubert tog en Tændstik ud af Stativet for at
tænde et Lys.
— Eller — vent lidt! Hvorfor egentlig sende hende
Brevene? Man kan spare hende det. Her er en prægtig
Ild — hvad om du brændte Brevene her for mine
Øine?
— Ja, hvorfor ikke? svarede Hubert dumpt og
vil-liesløst.
Men han rakte atter Pakken henimod Onklen, som
om han ikke selv følte Kraft til at gjøre det.
Kammerjunker Harstorf tog Pakken og kastede den
ind i Kaminen.
Silkebaandet flammede øieblikkelig lyst op.
Randene og derefter Hjørnerne glødede og* krummede sig
opad; en lille hvid Røgsky steg tilveirs ....
Hubert laa hen over Skrivebordet, rystet af en
uimodstaaelig Graadkrampe. Onkelen bøiede sig over
ham og klappede hans Skulder med en Haand, der
sitrede en Smule, medens Diana steg op med Forpoterne
paa Huberts Knæ og gav sig til at hyle ynkelig,
dirrende af Sindsbevægelse — med den Umælendes hjelpeløse
Trang til at trøste sin Herre i Nøden.
Og oppe fra Væggen gloede Elghovedet ned paa ham
med troldagtig Ondskab lysende ud af sit tomme
Glar-øie, der blinkede op i Skjæret af de brændende Breve
— Brevene fra hende, som han kunde have faaet, da
den endnu traskede om i sine fædrene Sumpskove____
____Nevermore!____
Rudolph Stens Landpraksis II.
6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
