Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
Rudolph var ikke sen med at afgive sit Løfte og
lakke hende for den Tillid, hun viste ham.
— Jeg troer nu, at mellem Hr. Juel og Fru Bjerring
dér er det ikke saadan, som det burde være.
Hun rystede betænkelig paa Hovedet og sukkede.
„The murder is out," vilde Brix have sagt, tænkte
Rudolph; men han tog sig vel i Agt for at lade sig
mærke med, at han havde god Grund til at være af
hendes Mening. Han nikkede blot med et forstaaende:
„ja saa!" —
Jomfru Brøndsted nikkede saare energisk tilbage og
saae fast paa ham med et Øienpar, der saae ud, som
om det ikke kunde blinke.
— Ja, Dr. Sten, og hvad mer er: jeg tænker, Frøken
Agnes har vel ogsaa i de Dage — tunge Dage, som de
var, Hr. Doktor — hun har nok kunnet lægge to og
to sammen og faa fire ud .... Men hvordan kunde saa
det tage saa stærkt paa hende? mener De ....
Rudolph nikkede bekræftende.
— Nei, for De veed jo ikke, med hvilken Kjærlighed
Frøkenen hænger ved Tante Ottilie, den gamle Fru
Geheimeraadinde. Og, ser De, hvis Hr. Juel–hvis
saadan en Skandale–ja, det vilde knuse Hjertet
paa den gamle fornemme Dame. De kan tro mig, det
var lutter Angst for Geheimeraadindens Skyld, der den
Gang bragte vores kjære Frøken saadan herunter ....
Og det Værste er, at den Skandale kan jo true endnu,
selv om Kammerjunkeren den Gang fik gjennet den
væk .... det er det, der tærer paa hende bestandig
siden ....
Hun fixerede Rudolph med Øine, der var saa skarpe,
som om de vilde nagle ham fast til denne Anskuelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>