Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
himmelblaa Cavaler, der saae ned paa dem fra
Væggen, Leopold Harstorf, en borgerlig Holstener, som
var bleven indkaldt af Struensee, og som for sin Del
ikke skattede Adelskabet alvorligere, end at han med
moquant Høflighed slog Vogntrinet ned for sin Søn,
der i det mindste havde een Ane. For en ung smuk
Piges invalide Hjerte stod derimod hans eget altid
aabent, hvorfor han ogsaa syntes at skjænke den
omhyggelig tilslørede Del af denne Familiehistorie en
smilende Opmærksomhed.
Rudolph fingererede ved sin „Marquis" og
indrømmede, at han ganske vist ikke kjendte synderlig til de
Dele og gjerne forlod sig paa hendes Erfaring.
Med et Nik, der indeholdt en Anerkjendelse af hans
Lærvillighed, afskedigede Jomfru Brøndsted „Tante
Ottilie" som udtjent og tog et nyt Thema frem til
Behandling, ikke uden først at have styrket sig ved at
tømme sin Kaffekop.
— Ja, der er endnu Noget, som jeg synes De burde
vide, for at være rigtig inde i Sagen.
— Ja?
— Da De første Gang kom her i Huset, da havde
De mødt Frøken Agnes i Skoven, og hun bad Dem om
at kjøre hende hjem, fordi hun havde forstuvet en
Fod.
— Ja .... Var det da — maaske ikke Tilfældet?
Jomfruen rystede paa Hovedet.
— Hun kom jo ogsaa til mig med den Historie, jeg
skulde jo lægge et Omslag paa — men der gik hun
feil i Byen. Hvordan jeg mærkede det, det veed jeg
ikke, men jeg mærkede da strax, at der var noget
Andet i Veien. Naa, jeg maatte høit og helligt love, ikke
at sige Noget til Kammerjunkeren — for det var jo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
