- Project Runeberg -  Rudolph Stens Landpraksis / Andet bind /
108

(1913) Author: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

108

blot for ikke at forurolige ham, at hun havde fundet
paa den lille Usandhed. Hun havde siddet længe i
Græsset derude i Skoven og læst, og om der nu har
været lidt fugtigt eller det har trukket — ja, hun
havde da ogsaa først siddet i Solen og ikke lagt Mærke
til, at hun for længe siden var kommen i Skygge, fordi
Bogen interesserede hende saa meget. Saa begyndte
hun pludselig at faa det koldt, og da hun vilde staa op,
følte hun ligesom et Knivstik i Brystet — saadan
beskrev hun det da — og det blev sort for Øinene.
Heldigvis var det ikke langt fra Birkene, hvor hun kunde
hvile sig paa Bænken, og saa kom De jo, ligesom De
var sendt fra Himlen .... Ikke en lille Kop endnu,
Hr. Doktor?

Rudolph betakkede sig.

Jomfru Brøndsted skjænkede lidt i sin egen Kop,
aabenbart snarere for at skaffe sig en lille afledende
Bevægelse, end fordi hun følte en uimodstaaelig Tørst
efter mer Kaffe.

— Ja, det har jeg saamænd saa tidt tænkt paa i
denne Tid, at det er ligesom De blev sendt os den
Gang, for at redde den kjære Frøken. De finder
maaske, at det var forkert af mig, ikke at sige Noget den
Gang, men jeg havde jo lovet hende at tie stille, og
da saa Smerten igjen gik bort og den Smule Hoste
ogsaa, saa tænkte jeg, at det kunde jo være hun havde
Ret, naar hun ikke vilde ængste Kammerjunkeren ...
Men nu hoster hun jo igjen, og tidt er hun saa mat ...
Og i den sidste Tid har jeg da tænkt saa meget over,
hvordan jeg skulde bære mig ad med at komme over
til Stubberup for at tale med Dem ... og se, saa
kommer De selv idag! Gud ske Lov, at jeg saadan kunde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:52:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gkrsten/2/0112.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free