Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
hverken pro eller contra, hvor Talen var om noget saa
Problematisk som hinsidig Høst af dennesidig Udsæd.
Han vendte tilbage til Bogen og smøgede i Tavshed,
men det lod til, at han var mere oplagt til at passiare
end til at læse.
— Som jeg siger: sharp old fellow. Ja, jeg har altid
haft Forkjærlighed for Schopenhauer!
Rudolph lo.
— Du!? Forkjærlighed for nogetsomhelst
Philoso-phisk!
— Netop fordi jeg ikke yndede Skolephilosophien,
foretrak jeg Schopenhauer. Jeg vil gaa videre og sige,
at min Fortrøstning og mit Haab stod til ham ved
Philosophicum. Var jeg kommen op i Schopenhauer
— det var blevet Egregie.
— Vrøvl, Gamle. Der stod jo ikke et Ord om
Schopenhauer.
— Denne Overfladiskhed, udbrød Brix og slog et
indigneret Blik op mod Loftet i Mangel af Himlen —
denne Overfladiskhed, hvormed disse unge Mennesker
læser deres Lærebøger! Der stod Følgende om
Schopenhauer, i en Anmærkning paa sidste Side: „Naar vi
have forbigaaet Schopenhauer, saa er det, fordi vi i
hans Philosophi kun kunne se en incohærent og
dilet-tantmæssig opstillet Theori, der paa alle afgjørende
Punkter hjelper sig med blotte Postulater, i hele sit
Anlæg er modsigende, og som kun ved tilfældige
Forhold forbigaaende har kunnet opnaa at blive en
Modesag." — There! Jeg kan det ordret udenad endnu efter
Aars — efter — hvormange? syv — syv et halvt Aars
Forløb! Hvordan skulde det kunne være blevet
mindre end Egregie, naar jeg vidste Alt, siger Alt, hvad en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
