Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
— Ikke sandt, Hr. Kammerjunker, det er friskt Veir
derude?
— Mer vaadt end friskt, Hr. Doktor. Men hvad er
det, jeg hører! Hr. Sten ligger tilsengs?
— Unægtelig. Han ligger derinde og synger „Es
brennt meine alte Wunde" — men endnu ikke paa sit
sidste Vers––Nei, det er ganske vist intet Veir for
invalide Krigere eller Jægere, det har De Ret i .. ..
Tillad, Hr. Kammerjunker, en hjelpende Haand —! ....
Ja, det er saamænd nu tre Uger, det sniger saadan hen.
Men nu har vi taget fat for Alvor: hele Gaarsdagen i
Sengen og idag igjen, og her skal De se, her bager vi
Lægedommens Brød — ganske vist kun af Sand —
kun til at nyde i glohed Tilstand .... Saa, Kavaien vil
vi hænge op her ved Ovnen .... Rart varmt her, ikke
sandt?
Medens Skovrideren ved Brix’ Hjælp fik det enormt
lange Uldtørklæde viklet af Hals og Bryst og den
gammeldags, sneverærmede Kavai trukket af, havde han
allerede gjennem den aabenstaaende Dør udvexlet
Hilsner med Rudolph. Nu ilede han ind i Soveværelset,
trykkede med hjertelig Deltagelse Patientens Haand og
beklagede, at dette forlængede Ophold i Kjøbenhavn
havde forsinket hans Besøg saa meget. Saa tog han
Plads paa en Stol, som Brix havde bragt ind fra
Dagligstuen og stillet tilrette ved Siden af Sengen, og
begyndte at udspørge Rudolph om, hvordan det nu
egentlig gik ham, om Smerterne vare meget stærke, og naar
han egentlig havde faaet dette Tilbagefald.
— Da De skrev til mig, omtalte De det slet ikke.
— Nei, i et Par Dage var der saa godt som ingen
Smerter, saa jeg troede, det var vel overstaaet. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
