Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
hjemme igjen og have Brug for mig. Idag bliver jeg
endnu her, imorgen har jeg Efterkur inden fire
Vægge, og iovermorgen ser De mig i Hanenau. Jeg vil
strax sikre mig Kjøretøiet — denne Gang veed jeg da,
at jeg træffer Familien hjemme.
— Det gjør De ganske vist. Men nu maa De heller
ikke være for stivnakket og ville trodse det igjennem,
selv om Smerterne er der endnu.
— Aa de er saamænd allerede næsten brændt ud!
— Naa, lad os haabe det Bedste. Jeg troer ogsaa, at
Veiret bliver bedre, Barometret stiger .... Og
Schopenhauers „Parerga", som De har bragt mig tilbage!
De kunde dog saa godt have beholdt de Bind noget
længer, Sten.
— Aa, jeg har forskrevet alle hans Værker. Dem
kan man jo slet ikke undvære.
— Ikke? Naa, det glæder mig, sagde Harstorf, „med
noget af sit gamle Smil" tænkte Rudolph uvilkaarlig.
For denne bekymrede Samtale havde ligesom aabnet
en ny Epoche, og det var ham, som oin det gamle, saa
stille og gladelig kontemplative Hanenau, der i sin
hal-kyoniske Skovensomhed syntes at ligge i Læ for den
barske Verdens Storme og Sorger, allerede nu tilhørte
en uigjenkaldelig svunden Fortid.
Snart vare de fordybede i en Samtale om „det
Ubevidste"; men Ingen af dem var helt og holden ved
Sagen. Mer end een Gang opstod der Smaapauser,
under hvilke Harstorf stirrede hen for sig med et tomt
Blik, for saa pludselig at tage sig sammen og med et:
„ja, kjære Hr. Sten, som vi lige talte om––" at knytte
den afbrudte Traad.
Saaledes fortsatte Samtalen sig endnu en halv Times
Tid. Saa tog Harstorf hjertelig Afsked for at opsøge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
