Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
sin Vogn, der havde spændt fra ved Siden af, hos
Sognefogdens. Hvorpaa Maren, en haandfast og
krop-drøi Bondepige, styrtede ind — aabenbart dreven af
Rasmus Brix’ frygtelige Trudsel om Gunst-Forlis —
for at ombytte den udtjente Sandsæk med en frisk,
kaste en Dyne over Patienten og lukke Vinduet i
Dagligstuen op, hvilket sidste hun udførte med blødende
Hjerte, da det gjorde hende saa ondt for den deilige
varme Stueluft.
Men Brix’ Ordre var streng og Ulydighed utænkelig.
IV
Rudolph havde ledsaget Harstorf ud i Skoven og
paa Tilbageveien forladt ham i Planteskolen.
Det var en af de sjeldne Martsdage, hvor Vaaren
titter saa sky frem af Vinteren som den første Viol
gjennem det visne Græs.
Da han traadte ind i Dagligstuen, reiste Agnes sig
fra Klaveret.
— De maa jo ikke, sagde han og truede spøgefuldt
med Fingeren. — Jeg er vis paa, at De har spillet i al
den Tid, jeg har været borte — det vil sige to Timer.
— Er det virkelig saa længe? — Naa men nu kan
jeg da heller ikke gjøre det længer.
— Aa, der er nok et Klaver i Meraner Pensionen.
— Ja, det nytter mig ikke det mindste. Naar der er
Fremmede i Nærheden, taber jeg alt Mod til at spille.
Hun tog Plads paa den lille Sofa under den
himmelblaa Cavaler (selv ham vilde hun komme til at savne!)
9*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
