Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
og saae gjennem Vinduerne ud paa Frugttræerne, hvis
Grene Vinden bevægede sagte. Hun vilde ikke se,
naar de begyndte at bedække sig med hvid
Blomstersne. Hvem veed, maaske vilde hun aldrig mer faa dem
at se!
I hendes Stilling og Mine, i den Maade, hvorpaa
Hænderne lagde sig i Skjødet, udtalte der sig Træthed
og en stille Resignation.
Rudolph havde taget Plads ligeoverfor hende, paa
en af de steilryggede Stole.
— Man kan se paa Dem, at det har angrebet Dem
at spille.
— Aa nei, ikke meget da.
Rudolph rystede paa Hovedet.
— Jeg er bange for, at De i Deres næste Liv vil
blive gjenfødt som en Sangfugl.
— Naa, det var da ikke det Værste. Blot ingen
Drossel. At trække Regnorme op af Jorden og sluge dem i
alenvis er en Tanke, der ikke tiltaler mig. Men
forresten, hvorfor en Sangfugl? Jeg har slet ingen
Stemme, og jeg vilde ogsaa meget heller kunne spille rigtig
godt.
— Blot fordi Plato — og han maa vel vide det! —
siger, at de, der elsker Musiken for høit, men iøvrig
føre et rent og dydigt Liv, de bliver gjenfødte som
Sangfugle.
— Det er noget rigtig Snak af den gode Plato!
Et lille Hosteanfald afbrød hende. Hun pressede det
fine Battistes Lommetørklæde mod Munden og rystede
paa Hovedet.
— En Straf for min Uærbødighed, formodentlig. Men
noget Snak er det nu alligevel, for man kan ikke elske
Musik for høit. Den rigtige, mener jeg, og Beethoven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
