- Project Runeberg -  Rudolph Stens Landpraksis / Andet bind /
144

(1913) Author: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

144

befattende hint Spøgelseseventyr paa Marsvinsholm)
som en Udenlandsreise. Hvad Harstorf selv var meget
langt fra at gjøre; ikke fordi han var nogen ivrig
Skandinav, men fordi Skaane som gammel dansk
Provinds ikke var Udland.

— Ja, ja, Brøndsted! iovermorgen paa denne Tid er
De videre bereist end jeg.

— Nei, Jøsses da, Hr. Kammerjunker! sang det
fyen-ske Organ med sit forvovneste Tonefald, og
Husholderskens Hoved rystede sig betænkelig — over et
Faktum, som det ikke kunde gaa rigtig til med. Men strax
derefter salte hun en saare determineret Mine op, som
om hun tænkte: „Og om saa Udlandet er fuldt af
Djævle, saa skal jeg nok bringe Frøkenen hen, hvor
hun skal, og tilbage igjen, saa sandt jeg hedder
Brønd-sled."

— Hvordan er det egentlig gaaet til, Hr.
Kammerjunker, at De aldrig har besøgt Tydskland, i hvilket De
dog i saa høi Grad er aandelig hjemme?

— Ja, som saadan Noget gaar til: i de unge Dage —
naar man en Gang havde fri for Tjenesten, saa var det
kun for kort Tid, og jeg var saa altid indbudt ud paa
et eller andet Gods, og Reisemidlerne var heller ikke
just rigelig forhaanden. Da jeg saa var bleven gift, var
det endnu vanskeligere. Imidlertid havde vi dog lidt
efter lidt lagt Noget til Side for en Reise; vi vilde gjøre
Rhinturen og endogsaa op til Svejts. Saa døde min
Hustru, og saa kan De nok tænke, at det var ude med
Reiselysten for mange Aar — egentlig for bestandig.
Senere har jo det reisegale Par paa Vindslevholm tidt
nok villet overtale mig til at tage med, men jeg tænkte
altid: med min Ida, det vilde dog have været noget
Andet. I de sidste Aar har jeg jo nok et Par Gange

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:52:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gkrsten/2/0148.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free