Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
havde nydt, og maaske endnu mere Udsigten til at se
Pleiefaderen i Meran fik hendes Træk til at gløde saa
mildt som en Allebastervase, i hvilken der er stillet en
rød Lampe.
Efter Bordet blev Rubberen med blind Makker
spillet, hvorpaa Agnes trak sig tilbage for at gaa i Seng i
god Tid. Hun tog en hjertelig Afsked med Rudolph —
det var Afsked, for han vilde ikke indfinde sig paa
Stationen. At byde Farvel dér maatte være Familien
forbeholdt, mente han; i Virkeligheden havde han ikke
Lyst til at træffe Erna.
Ogsaa Jomfru Brøndsted sagde han et udførligt
Farvel, ledsaget af mange Formaninger og Gjentagelse
af oftere givne Raad. Dette foregik i hendes eget
Værelse, hvor hun allerede igjen ståk dybt i
Indpaknings-arbeidet og fandtes bag en Barrikade af udtrukne
Skuffer, Kufferter, Vadsække og Reisetasker.
Maanen skinnede klart den halve Nat igjennem, saa
med Hjemkjørslen havde det ingen Hast, og
Kammerjunkeren viste afgjort Lyst til Drøftelse af et
philoso-phisk Cigarpar, der med vant Omhu søgtes og fandtes
i det vidunderlige Skab.
Da Harstorf tændte Hængelampen i Studereværelset,
og dens Lys strømmede ned over Bordets mørkerøde
Plyschtæppe med de mange Nipssager, fangede
Napo-leonsmasken med Kindbenenes og Hagens skarpe
Glandslys Rudolphs Blik og holdt det saa bydende fast,
at han uvilkaarlig tog den op i Haanden og dreiede
den for at faa den at se i den Stilling og Belysning, der
var gunstigst for Virkningen.
— Ja, sagde Harstorf — det Stykke er jeg virkelig
min Broder taknemmelig for. Jeg har min Glæde af
den hver eneste Dag. Og det er ganske rigtig, hvad De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>