Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
bemærkede, at der er Noget af den unge Bonaparte i
de afmagrede Træk. Men navnlig Udtrykket — det er
ligefrem mageløst. Kun i Frederik den Stores
Dødsmaske har jeg set denne grandiose Ro — ja maaske i
endnu høiere Grad dér.
— Saa gad jeg sandelig se den. For jeg maa sige,
jeg har ubetinget aldrig set noget Lignende. Maaske
er det, fordi de begge var saa store Krigere — de
største vi kjender. Saa virker den absolutte Fred, der
hviler over disse Træk, saa meget mer gribende.
— Ja, Hr. Sten, det er Sagen! Han har udkjæmpet.
Man ser paa ham, at han ikke har levet forgjæves.
Rudolph lo: —
— Han har i alt Fald gjort Ravage nok og omskabt
den halve Verden. Men jeg veed nok, at De mener det
paa en anden Maade.
Harstorf nikkede — bag en Røgsky.
— Ja, Hr. Sten, jeg mener det ganske vist paa en
anden Maade .... en hel anden Maade.
Han smøgede en Tid lang i Tavshed, stadig
stirrende paa Napoleonsmasken, som Rudolph atter havde
lagt paa dens Plads paa Bordet.
Trods al Venlighed og kontemplativ Mildhed havde
Kammerjunker Harstorfs Træk dog altid noget
Martialsk ved sig — hvad der heller ikke kunde undre hos
en Mand, hvis Fader havde været General, og hvis
Broder var det. I dette Øieblik forekom det
Rudolph, at dette saa velbekjendte Ansigt, med den lange
Knebelsbart, den glatragede Hage, den krusede
jern-graa Bakkenbart, som oppe ved Øret blandede sig
med det sølvhvide Haar, og de mørke, stærke Bryn —
at det kunde tilhøre en Kriger, der havde fulgt hin
Vældige, hvis dødstivnede Træk han betragtede med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
