Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
som da beherskedes hans
ske Dødsmaske med de
Træk.
Horisont af den
majestæti-skjæbnestrenge, urokkelige
VI
— Han bliver længe borte, brummede Brix, da
spæde Klokkeslag inde fra Skolemesters Dagligstue
underrettede ham om, at „Midnattens Maane gik
Ruden forbi".
Et liberalt „naa!" antydede, at det jo var en særlig
Leilighed, saa at man maatte holde den unge
forelskede Mand Noget til Gode og vente med Taalmodighed.
For at opfriske Livsaanderne til denne Nattevagt
langede han med venstre Haand ned, hvor
Blandings-pokalen stod paa Gulvet ved Siden af Sofaen, tog en
Slurk, stillede den atter ned, hvor den befandt sig i
kjølig Afstand fra Lampen, strøg Fugtigheden af
Victor Emanuel, ståk Pibespidsen ind under samme og
dampede videre paa sin Langfart i Sydhavet, bound
for „Treasure Island". Denne Roman var en af
Skattene i hans „lille men udsøgte Bibliothek", og han
læste den for tredie Gang.
I sin litteraire Smag var Rasmus Brix afgjort
umoderne. „Gaa Fanden i Vold med jeres Goncourter og
Zolaer og Flauberter, og hvad alle de skumkjedelige
Karle hedder! Nei, giv mig Marryat, Cooper, Scott og
Stevenson!" Siden han var bleven Caledonier, svoer han
til „the Bard of Abbordsford", men over alle Andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>