Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
egne Ord, og paa Rudolphs samstemmende Ytring
svarede han kun med et Nik og et venligt Smil,
medens han med en tankefuld og bekymret Mine blæste
Røgskyerne hen for sig.
Tavsheden brødes af en svag Lyd langt borte fra.
Den kom gjennem Suiten af de mørke Værelser, fra
Agnes’ Kammer. Det var en sagte og undertrykt Hoste.
Den lod sig undertrykke, men trængte sig frem igjen,
døde hen og gik igjen som en spøgelseagtig, neppe
opfattelig Lyd ....
Pinlig var den Tavshed, der lyttede efter, om
Hosten vilde komme tilbage.
Men Alt forblev stille.–-
— Barometret falder stadig, sagde Harstorf, da han
fulgte Rudolph til Vogns. — Vi vil neppe beholde
dette Veir mange Dage. Det er godt, at hun kommer
afsted nu.
— Ja, det er godt, sagde Rudolph.
„Og gid hun var vel i Meran!" tænkte han, da han
kjørte forbi Huslængen og skimtede det svage Skjær
af Natlampen i Vinduet til Agnes’ Kammer.
Hvis Veiret havde i Sinde at slaa om, saa var det
endnu ikke til at spore. Der var næsten ingen Vind,
og den Smule, der var, havde han paa Ryggen.
Marts-natten var saa mild, som om det havde været langt
inde i Foraaret. Maanen stod høit over Hanenau Skov
paa hans venstre Haand og badede den blødt
bølgende, dunkle Jord i sit milde Lys .... i
Fordybningerne lyste Taagen som Smaasøer og Aaløb.
Denne natlige Kjøretur var saare forskjellig fra
den i Januar, da han vendte hjem fra den
afgjørende Samtale med Jomfru Brøndsted. Men nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
