- Project Runeberg -  Rudolph Stens Landpraksis / Andet bind /
157

(1913) Author: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

157

— / see, I see! sukkede han og stirrede med et
mørkt Blik i Glasset, som han var i Færd med at føre
til sine Læber — som om han fandt Blandingsdrikken
plumret og var i Tvivl om, hvorvidt den burde nydes
eller ei.

— Hvad ser du? spurgte Rudolph lidt ærgerlig. — Et
Glas Whisky og Sodavand er ikke nogen Krystalkugle,
som man ser Fremtiden i, antager jeg, ikke en Gang
du med dit berømte second sight. Men ser du
alligevel Fremtiden deri, og er den saa mørk, som din
Mine varsler, vil du saa ikke være saa god at beholde
din Visdom for dig selv, for jeg er i en tillidsfuld
Stemning, og vil ikke have den fordærvet. Det skal
lykkes at bringe hende ud af denne Dødskygge. Det er
mig, som om jeg var udset til at redde dette sarte og
elskelige Væsen for denne Verden, og jeg siger dig,
det skal lykkes!

Brix havde overvundet sin Betænkelighed og taget
en dyb Slurk, hele Tiden fixerende Vennen over
Randen af Glasset. Nu satte han det ned igjen paa dets
skyggefulde Plads, viskede med Haandens Bagside
Draaberne af Skjægget og snøvlede sørgmodig: —

— Oh, 1 daresay it shall.

Rudolphs Øie lyste op. Trods den tillidsfulde
Stemning, hvori han erklærede at være, var denne
medicinske Samstemmen ham mere velkommen, end han
vilde tilstaa for sig selv.

— Tal Dansk, din Hund! Hvad „tør" du sige.

— At det vil lykkes .... so far, tilføiede den
Uforbederlige.

— Ved den næste engelske Floskel faar du denne
Bog i Hovedet. Hvad mener du med det fordømte „saa
vidt"?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:52:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gkrsten/2/0161.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free