Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
— Ja men — De troer da ikke, der er nogen F-fare?
I sin Iver greb Kammerraaden Rudolphs Arm og
holdt den fast. De var netop komne i Læ af Haven,
og blev uvilkaarlig staaende for at drage Fordel af
denne forholdsvise Ro og fortsætte Samtalen under
gunstigere Betingelser. De hvide Haglflammer jog
hinanden hen over den aabne Mark.
Rudolph rystede paa Hovedet med en betænkelig
Mine.
— Det vilde vel Ingen paastaa, at der ikke var
nogen Fare.
— Men du min Gud og Skaber! det er jo
skre-ræk-keligt at tænke sig! Kammerjunker Harstorf — hun
er hans halve Liv! og den søde unge Pige — Herregud!
i den Alder! Hun blev Fireogtyve i Januar, jeg sendte
saamænd nogen Blomster derover fra Dre-riv-husene
.... og de kom og takkede for det .... ja, hun saae
jo nok svært sårt ud, det var mig paafaldende ....
saadan gjenemsigtig .... Hm, hm .... Saa De boer
nu dér! Ja, det er da altid en Trøst, at der er
Le-gæ-gehjelp ved Haanden.
— Ja, det var altfor langt frem og tilbage.
Heldigvis kan jeg hellige mig helt til Behandlingen af Frøken
Harstorf, for der er en Ven af mig i Stubberup, og
han besørger den øvrige Praxis.
— Be-be-re-Bix .... ja vel, vi telegrapherede jo
efter ham, den Gang De blev saaret .... Jo vel, ham
har jeg da hørt om .... han skal jo være svært om
sig, skal han .... Her paa Lønholt .... naa — ja––
Han brød af og smidskede selvbehagelig som En,
der har sit paa det Tørre og ikke behøver at sende
Bud noget Steds hen; hvad Rudolph ganske rigtig
henførte til Morten Usserød. Derpaa mumlede han noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
