Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
Gang maa De ikke gaa min Dør forbi, og .... ja, hils
saa rigtig mange Gange derovre i Hanenau, og____
hm ____ naa ja ____ Vorherre give sin Velsignelse
til det!
Den store, følsomme Mand pressede Rudolphs
Haand i sin Lab, som om han ikke vilde være den
eneste, der fik Vand i Øinene, og skyndte sig saa at
komme bort efter at have taget Afsked med Brix i
et kort Skrabud.
Morten Usserød sad rolig smøgende paa sin Kiste
og fixerede sin uventede Gjæst med et
gjennem-trængende Blik. Det var vanskeligt at afgjøre, om han
følte sig som Seierherre, for hvis Throne den
Beseirede kommer og beder om Hjelp, eller om han var
behersket af den Tanke: „hvad er det for en Fælde,
som den Receptsmører vil sætte mig her?"
Selv havde han visselig ikke kunnet afgjøre det. I
svævende Ligevægt mellem Triumf og Skræk sad han
ubevægelig der — undtagen for saa vidt han en Gang
tog Pibespidsen ud af Munden og spyttede sidelængs
mellem Tænderne ud paa Gulvet — forventende baade
Muligheder, et Fodfald eller et Overfald, men i hvert
Tilfælde paa sin Post.
Da Brix saae, at deres Vært ingen Mine gjorde til at
accomodere sin Gjæst, reiste han sig selv fra Træstolen
og bød Rudolph den med den Bemærkning, at han selv
slet ikke trængte til at sidde.
Rudolph afslog imidlertid Tilbudet og begyndte paa
staaende Fod at forelægge sin Sag for den store
Usserøder, uden at hentyde til deres forrige Møde. Han
fattede sig saa kort som det var foreneligt med
Hensynet til den størst mulige Tydelighed. Af og til
ind-skjød Brix med et Augurnik den paagjældende ter-
Rudolph Stens Landpraksis II. 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
