Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
minus technicus, for — som han ved en senere
Leilighed forklarede sin Ven og Kollega — at tage
Medicinens Værdighed i Vare.
I Mortens Ansigt fortrak der sig ikke en Mine.
Da Rudolph tav, skubbede han Uldhuen lidt tilbage
paa Hovedet. Saa stillede han Piben fra sig, og det
med Omhu, at den stod klemt godt fast mellem Kisten
og Væggen; hvorpaa han støttede Hænderne paa
Knæene og betragtede Rudolph nogle Sekunder, om der
vel vilde komme mer.
Der kom ikke mer — foreløbig.
Morten rystede paa Hovedet.
— Næ! — det er itt’ Noget for mig.
Da Rudolph var forberedt paa, at det landlige
Lægegeni vilde gjøre sig lidt kostbart, følte han sig ikke
synderlig nedslaaet ved dette Afslag, men begyndte
ganske rolig at forklare ham, at han ingenlunde
ventede sig et Mirakel af ham; at der overhovedet ikke
var Tale om nu at gjøre Skovriderens Pleiedatter rask,
hvilket i gunstigt Tilfælde kun til en vis Grad kunde
naaes i Aarenes Løb, men blot om at forbedre hendes
nuværende Tilstand saa meget, at hun kunde reise
ned til Tirol.
Ved enhver Pause, der indtraadte efter en Sætning,
nikkede Morten regelmæssig som et Tegn paa, at han
var med. Men da Rudolph tav i den Formening, at
han nu maatte have beroliget Røgteren, rystede denne
atter paa Hovedet.
— Itte noget for Morten Usserød.
Overfor denne faamælte Haardnakkethed faldt det
Rudolph vanskeligt at skjule sin Irritation. For han
troede blot, at Profeten fra Usserød vilde lade sig
rigtig længe besværge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
