Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
Morten bøiede Hovedet — ikke uden en vis
Værdighed.
— Det er vel kun naturligt, hvis De nu omtrent
tænker som saa: „Denne Doktor vil mig til Livs. Der
har han nu faaet et Tilfælde, om hvilket han meget
godt veed, at det er haabløst. Nu vil han faa mig til
at gaa i Fælden dér. Han haaber, at jeg skal tage mig
af Sagen og love, at det skal nok blive godt, og naar
det saa blot bliver værre og Frøkenen døer, saa sidder
jeg i Klemmen, og saa hidser han Alverden op imod
mig.
Morten missede med de smaa Vandblaa men gav
ikke en Lyd fra sig ved denne Analyse af hans
Tanker, som han hverken accepterede eller refuserede.
— Nu vel! jeg giver Dem mit Æresord paa, at der
ikke er en Skygge af en saadan Bagholds-Tanke i mit
Sind. For det Første anser jeg ikke dette Tilfælde for
haabløst. Og desuden, det er simpelthen, som jeg
sagde til Kammerraaden, jeg har gjort Alt hvad jeg
kunde, og Alt hvad min Professor har raadet til, jeg har
skrevet til ham og talt personlig med ham i
Kjøbenhavn –
— Professor Wimmer, sagde Brix til Morten — et
Videnskabens Lys .... hm. Høit anset Læge, tilføiede
han, da det var ham tvivlsomt, om Metaphoren ikke
oversteg Røgterens Fatteevne.
Morten nikkede. „Saadan En naturligvis, der neppe
vilde saameget som sige Goddag til en Anden," tænkte
han. Og de to Lægers Tanker vare ikke saameget
forskjellige fra hans: „Hvad vilde vel Professor Wimmer
sige," tænkte de begge uvilkaarlig — „hvis han saae
os sidde her og spørge en Røgter om Raad angaaende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
